Kommuner kan deltage i energifællesskaber, der kan forsyne sig selv og lokalsamfund med grøn energi. Energifællesskaber kan udvikle, eje og drive vedvarende energi- og systemløsninger med nye grønne arbejdspladser. Det skaber lokal erhvervsudvikling i erhvervsvenlige, energi- og CO2-neutrale kommuner. 

Kommuner kan indskyde midler og stille garanti for finansiering i energifællesskaber svarende til kommunens ejerskab eller indflydelse på grundlag af Energistyrelsens svar til BjerreHolm i 2023.

Investeringer i elforsyning indgår ikke i forvaltningens anlægs- og låneramme. 

Senest fremgår det af aftale om kommunernes økonomi og forslag til finanslov for 2026, at kommunale solcelleanlæg til eget forbrug med tilhørende batterianlæg kan opsættes uden krav om selskabsudskillelse og modregning i det statslige bloktilskud. BjerreHolm har endnu ikke kendskab til om de nye regler vil fritage kommuner fra at skulle henregne disse anlæg til anlægs- og lånerammen.

Hvilken elproduktion ønsker din kommune at huse indenfor konteringsloftet?

I juli 2022 blev metoden for Energi- og CO2-regnskabets kontering ændret i forhold til overskydende produktion af vedvarende energi, dvs. den andel, der overstiger kommunens egetforbrug.

Metoden betyder, at overskudsproduktion af vedvarende energi, dvs. eleksport, ikke som hidtil modregnes i kommunens CO2-opgørelse.

Elforbruget indenfor kommunegrænsen udgør derved et kommunalt loft for kontering af grøn energi og er dermed grænsen for, hvor grøn din kommune kan kontere sig selv. Negativ emission for elektricitet kan ikke forekomme.

Endvidere er de nuværende grønne certifikater – også kaldet oprindelsesgarantier - ikke geografisk præcise eller tidstro, idet produktion og forbrug ofte sker geografisk adskilt og tidsmæssigt forskudt. Derfor er der pres for at udvikle nye certifikater, som matcher forbrug med grøn produktion på timebasis og inden for samme geografi.

Energifællesskaber producerer typisk grøn strøm, lokalt, og forbruget sker ofte blandt de lokale deltagere. Derved er produktion forbundet med forbrug i realtid, hvilket er kernen i fremtidens såkaldte granulære certifikater. Energifællesskaber kan også lagre strøm i batterier og flytte forbrug til tidspunkter med grøn produktion ved bl.a. at integrere elbiler og varmepumper som fleksible enheder.

Hvad koster det at producere grøn strøm ?

En oversigt fra udarbejdet af Erhvervslivets Tænketank forventer gennemsnitlige elproduktionsomkostninger fra 23 til 32 øre pr. produceret grøn kilowatttime (kWh) fra vedvarende sol- og vindparker (med en kapacitet på ca. 100 MW). 

Omkostningen er inkl. nye VE-kompensationer og rekreative gevinster uden for VE-loven. Beregningerne forudsætter et afkastkrav på 5,5 pct. pa. til en privat investor eller et energifællesskab. Til sammenligning fastsætter EU's statsstøtteregler en årlig minimumspræmie på 3,8 pct. ved offentlig garanti til nystartede små og mellemstore virksomheder (SMV).

Vejle Kommune når frem til tilsvarende omkostningsniveauer for grøn strøm på ca. 22 øre pr. kWh fra store solmarkanlæg og ca. 31-34 øre pr. kWh fra landvindmøller.

Flere kommuner har lang erfaring med at investere i solcelleanlæg, vindmøller og anden elforsyning, herunder produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt aggregering og energilagring på grundlag af Energistyrelsens notat fra 2014.

Hvordan opnår energifællesskaber nedsat tarif ved lokal distribution af elektricitet ?

Et energifællesskab kan, inden for det kollektive elnet, dele elektricitet, der produceres af fællesskabet selv eller af fællesskabets deltagerkreds.   

Forsyningstilsynet har i juli 2025 godkendt en ny lokal kollektiv tarifering for energifællesskabers brug af det lokale elnet. Tariffen består af en fast effektbetaling, der udgør 75 % af den samlede tarif baseret på kapacitet (kW), og en variabel energibetaling på 25 %, afhængig af forbrug (kWh).

Når energifællesskaber samordner deres lokale produktion, lagring og forbrug internt blandt deltagerne belastes det lokale elnettet mindre. Derved kan den lokale tarif nedsættes. Den godkendte model er frivillig og omfatter elkunder tilsluttet samme transformerstation.

Hvordan kan grøn energiomstilling organiseres og administreres ?

Flere energifællesskaber er under udvikling og aktuelt er det muligt at opnå opstartshjælp på op til 45.000 € fra EU. Inden for solenergi har 12 hovedstadskommuner igangsat et tværkommunalt samarbejde. Med stiftelsen af Fælledby Energifællesskab i maj 2025 har Danmark fået sit første energifællesskab, der dækker en hel bydel.

Et energifællesskab kan stiftes af minimum to (juridiske) personer og drives som en forening, et interessentskab, andelsselskab eller kapitalselskab.

Derfor kan flere kommuner deltage i samme energifællesskab med et begrænset ansvar. Det agile er et anpartsselskab (ApS) stiftet af to. To kommuner eller en kommune sammen med en virksomhed. Andre ser fordele ved en formuebeskatning i et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.).

Udvides deltagerkredsen kan energifællesskaber, med en vurderingsberetning, omdannes fra et kapitalselskab (ApS eller A/S) til et andelsselskab (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). 

Kommunalt ejede virksomheder forventes også på sigt at kunne dele energi fra energianlæg, der er installeret inden for samme budområde og har en kapacitet begrænset til 6 MW. En vindmøller på 6 MW har en årlig elproduktion på ca. 20 GWh i middelvind, hvilket ofte kan dække én kommunes elforbrug. 

Energinets energidelingsværktøj forventes at kunne anvendes af energifællesskaber. Energifællesskaber kan administreres af kommunal eller lokalejet forsyning.

Kontakt os for mere information om kommunale energisamfund.