Folkekirkens jorder dækker hele Danmark. Størstedelen er udlejet til almindeligt landbrug, men Folkekirkens 1.561 lokale menighedsråd har som landets 3. største jordejer også mulighed for at udleje ejendom til grøn energi. På vegne af lokalsamfund kan energifællesskaber eje, producere, lagre og dele grøn strøm med lokale fællesskabsfordele.

Menighedsråd kan udleje kirkens jorder til lokal energiomstilling

Folkekirkens lokale menighedsråd kan udleje kirkens jorder og ejendom til grøn energiproduktion med miljømæssige og landskabsfaglige hensyn. Ikke alle menighedsråd har denne mulighed.

Derfor hører vi gerne fra menighedsråd eller provstiudvalg, der har egnede jorder som kan udlejes til et energifælleskab med deltagelse af sognets lokalsamfund. 

Et energifællesskab kan, inden for fællesskabet via det kollektive elnet, foranstalte deling af elektricitet, der produceres af både fællesskabet selv eller af fællesskabets deltagerkreds. Energifællesskaber kan administreres af kommunal eller lokal forsyningsvirksomhed.

Om Folkekirkens jorder kan anvendes til vedvarende energiproduktion afhænger af flere landskabsfaglige forhold. Bl.a. om kirkens jorder egner sig til vindmøller eller solcelleanlæg eller om kirkens ejendom har den rette bæreevne. 

Andre forhold såsom beskyttet natur, net-tilslutning, kapacitet og energiproduktion, spiller også ind. Disse forhold vil ofte være vigtige for et energifællesskab med lokal og kommunal deltagelse:

Energistyrelsen har givet Folkekirkens lokale myndigheder mulighed for at deltage i energifællesskaber, men Folkekirkens egen regulering ønsker det ikke. Det begrundes i et forbud mod at deltage i erhverv, hvilket har den afledte konsekvens, at lokale kirkemyndigheder alene kan handle som passive udlejere (lodsejere) uden mulighed for selv at blive aktive i energiomstillingen eller i forbrugerejet forsyning. 

Folkekirkens indtægter fra erhvervsudlejningsaktivitet stammer primært fra konventionelt landbrugserhverv, der bl.a. udleder gødning som kan udvaskes til grundvand, vandløb, fjorde og indre farvande.

Erhvervsudlejning er en kerneopgave for Folkekirkens menighedsråd, hvor provstiudvalg skal give tilladelse til forpagtningsaftaler, der betyder, at lejeindtægter mistes helt eller delvist fra den indtægtsgivende udlejningsvirksomhed. Derfor sker grøn omstilling på Folkekirkens jorder gennem forpagters og ikke Folkekirkens aktiviteter. 

Det er landets 1.561 menighedsråd, der beslutter, hvem forpagter skal være. Om forpagtning med landbrugserhverv skal forlænges eller om nye skal indgås med energifællesskaber med lokal og kommunal deltagelse. Menighedsråd må ikke selv i større omfang producere grøn energi på kirkens ejendom, men det må forpagter gerne. Og derved er forpagter nøglen til grøn energiomstilling på Folkekirkens jorder.