Folkekirkens jorder dækker hele Danmark. Størstedelen er udlejet til almindeligt landbrug, men Folkekirkens 1.561 lokale menighedsråd har som landets 3. største jordejer også mulighed for at udleje ejendom til sognets grønne omstilling. 

På vegne af lokalsamfundet kan energifællesskaber udvikle, eje, producere, lagre og dele grøn energi med lokale fællesskabsfordele.

Menighedsråd kan udleje kirkens jorder til lokal energiomstilling

Folkekirkens lokale menighedsråd kan udleje kirkens jorder og ejendom til grøn energi og energilagring med miljømæssige, æstetiske og landskabsfaglige hensyn. Nogle kan udleje landbrugsjord til grøn energi og andre til energilagring i byer.

Udlejningen forventes som led i en større centraliseringsreform at overgå fra de 1.561 menighedsråd til 103 provstiudvalg. Derfor hører vi gerne fra både menighedsråd eller provstiudvalg, der har egnede jorder som kan udlejes til et energifælleskab med deltagelse af sognets landsby- eller bysamfund.

Et energifællesskab kan, inden for det kollektive elnet, dele elektricitet, der produceres af fællesskabet selv eller af fællesskabets deltagerkreds. Fællesskabet kan administreres af en kommunal eller lokal forsyningsvirksomhed.

Om Folkekirkens jorder kan anvendes til vedvarende energi- og systemløsninger afhænger af flere forhold. Bl.a. om jorden egner sig til vindmøller eller solceller eller om kirkens ejendom evner at bære solceller og lagrer energi til et senere forbrug.

Andre forhold såsom beskyttet natur, net-tilslutning, kapacitet og produktion, spiller også ind. Disse forhold vil ofte være vigtige for et energifællesskab med lokal og kommunal deltagelse:

Energistyrelsen har givet Folkekirkens lokale myndigheder mulighed for at deltage i energifællesskaber, men ikke Folkekirkens regulering. Det begrundes i et forbud mod at deltage i erhverv, hvilket har den afledte konsekvens, at lokale kirkemyndigheder alene kan handle som passive udlejere (lodsejere) uden mulighed for selv at blive aktive i grøn energiomstilling og i forbrugerejet forsyning. 

Folkekirkens indtægter fra erhvervsudlejningsaktivitet stammer primært fra konventionelt landbrugserhverv, der bl.a. udleder gødning som kan udvaskes til grundvand, vandløb, fjorde og indre farvande.

Erhvervsudlejning er en kerneopgave for Folkekirkens menighedsråd, hvor provstiudvalg skal give tilladelse til forpagtningsaftaler, der betyder, at lejeindtægter mistes helt eller delvist fra den indtægtsgivende udlejningsvirksomhed. Derfor sker grøn energiomstilling på Folkekirkens jorder gennem forpagters aktiviteter. 

Det er aktuelt landets 1.561 menighedsråd, der beslutter, hvem forpagter skal være. Om forpagtning med landbrugserhverv skal forlænges eller om nye skal indgås med energifællesskaber med lokal og kommunal deltagelse. Menighedsråd må ikke selv i større omfang producere grøn energi på kirkens ejendom, men det må forpagter gerne. Og derved er forpagter nøglen til grøn energiomstilling på Folkekirkens jorder.

Forvaltningen af udlejningen af Folkekirkens jorder forventes som led i en større centraliseringsreform at overgå fra de 1.561 menighedsråd til 103 provstiudvalg.