ENERGISAMFUND
- en vej til grøn omstilling med lokal erhvervsudvikling og beskæftigelse.
ENERGISAMFUND er oplysning om muligheden for en grøn energiomstilling, der - i lokal balance - skaber nye energiløsninger og lokale arbejdspladser.
Kommuner og erhvervsliv kan i fællesskab deltage. Og du og din kommune kan være med.
Tilmeld gratis din kommune eller virksomhed til en grønnere fremtid.
Energistyrelsen støtter oplysningsarbejdet.
Kontakt os
og du vil modtage mere information om, hvordan du, din kommune eller dit sogn kan deltage i grøn energiomstilling med fællesskabsfordele til gavn for dit lokalsamfund.
Hvad er et energifællesskab ?
Hvad er formålet med et energifællesskab?
Energifællesskaber handler om at skabe lokale fællesskabsfordele. Formålet er grøn energiomstilling, der i lokal balance:
- Opnår energimæssige fordele fra grøn energi opsat i hensyn til landskab og by,
- Fastholder de økonomiske gevinster gennem lokale arbejdspladser og billig energi,
- Styrker lokalsamfund og det lokale erhvervsliv gennem delt ejerskabet af energien.
Ved at samle kommuner og det lokale erhvervsliv i energisamfund forbliver energien på lokale hænder. Det øger den folkelige opbakning og sikrer, at gevinster fra den grønne energiomstilling fastholdes lokalt i kommunen.
Hvad er frit elvalg?
Alle elkunder har frit valg af elleverandør og elprodukt. Når en kommune eller virksomhed deltager i et energifællesskab og modtager ét fælles elprodukt fra én elhandelsvirksomhed, har elkunden gjort brug af sit frie elvalg.
Hvad kan energifællesskaber beskæftige sig med?
Et energifællesskab kan, inden for det kollektive elnet, dele elektricitet, der produceres af fællesskabet selv eller af fællesskabets deltagerkreds.
Inden for fællesskabets vedtægter kan energi deles, produceres, lagres og forbruges internt til kostpris eller handles eksternt til markedspris. Omfanget af energiaktiviteter kan i lighed med anden forsyning afhænge af det kommunale engagement samt lokalsamfundets behov for at dele:
- produktion, levering, forbrug og aggregering af elektricitet,
- lagring af energi i batteri til balance i elnet eller til forbrug,
- opladning til alle former for elektriske køretøjer,
- andre energiydelser, såsom varme, som ikke er elektricitet.
Tilmeld
og modtag information om, hvordan du eller din kommune eller virksomhed kan blive deltager i grøn energiomstilling med fællesskabsfordele.
Hvordan bliver kommuner grønne og erhvervsvenlige?
Kommuner bliver grønne, når vedvarende energi står inden for kommunegrænsen samt når kommuner ejer grøn energi. Hvor strømmen forbruges spiller ingen rolle i forhold til om en kommune er grøn.
Men for erhvervslivet spiller energiforbruget en rolle for deres klimaaftryk. For aftrykket påvirker virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor stiller store virksomheder ofte krav om, at deres underleverandører, som ofte er små og mellemstore virksomheder (SMV), skal være grønne.
At være grøn betyder at udlede, så lidt som muligt. Fra egen drift (scope 1), fra energi (scope 2), fra leverandører og afledt hos andre (scope 3).
Erhvervsvenlige kommuner kan medvirke til at begrænse erhvervslivets klima- og energiaftryk gennem deltagelse i grøn energiomstilling og lagring (scope 2). Ikke af hensyn til kommunen selv, men af hensyn til den lokale beskæftigelse og grønne erhvervsudvikling i hele kommunen.
Derfor er den grønne energiomstilling en anledning til at blive permanent energineutral og konkurrencedygtig - gennem et medejerskab af energien. At være selvforsynende betyder ikke, at man skal opbygge eller afholde alle grønne investeringer selv. I et kommunalt energifællesskab med deltagelse af det lokale erhvervsliv kan finansiering, stordriftsfordele og fællesskabsfordele deles - med en eller flere kommuner og erhvervsvirksomheder.
Elforsyning er en kommunal opgave i elforsyningsloven. Og det er et kommunalpolitisk valg om en kommune skal udøve lokal erhvervsfremme med henblik på at sænke erhvervslivets klima- og energiaftryk, lokalt. Og om ambitionen er nye grønne arbejdspladser i kommunen.
Hvordan opnår energifællesskaber nedsat tarif ved lokal distribution af elektricitet ?
Et energifællesskab kan ikke eje, etablere, købe eller leje distributionsnet. Derfor skal energifællesskaber anvende det eksisterende elnet.
Forsyningstilsynet har i juli 2025 godkendt en ny lokal kollektiv tarifering for energifællesskaber for brug af det lokale net. Tariffen består af en fast effektbetaling, der udgør 75 % af den samlede tarif baseret på kapacitet (kW), og en variabel energibetaling på 25 %, afhængig af forbrug (kWh).
Når energifællesskaber samordner deres lokale produktion, lagring og forbrug af elektricitet internt blandt deltagerne belastes det lokale elnet mindre. Derved kan den lokale tarif nedsættes. Den godkendte model er frivillig at deltage i og omfatter elkunder tilsluttet samme transformerstation.
Hvordan kan energifællesskaber organiseres og administreres ?
Et energifællesskab kan stiftes af minimum to (juridiske) personer og drives som en forening, et interessentskab, andelsselskab eller kapitalselskab.
Derfor kan flere kommuner deltage i samme energifællesskab med et begrænset ansvar. Det agile er et anpartsselskab (ApS) stiftet af to. To kommuner eller en kommune sammen med en virksomhed. Andre ser fordele ved en formuebeskatning i et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.).
Udvides deltagerkredsen kan energifællesskaber, med en vurderingsberetning, omdannes fra et kapitalselskab (ApS eller A/S) til et andelsselskab (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Ved omdannelse kan oprindelige kapitalejere vælge at selskabet indløser deres andele. Omdannelse kan ske uden virksomhedsophør, omdannelsesplan samt samtykke fra kreditor.
Energifællesskaber kan administreres af kommunale eller lokale forsyningsvirksomheder. Energinets energidelingsværktøj forventes at kunne anvendes af energifællesskaber.
Om os og vores arv
Ambitionen bag ENERGISAMFUND er at samle kommuner og erhvervsliv i lokalsamfund om en grøn energiomstilling, der - i bedre lokal balance - skaber nye grønne arbejdspladser til den lokale erhvervsudvikling. Der giver fordele som vi kender fra anden forsyning med et lokalt medejerskab.
Adgang til fælleseje af vedvarende energi har grundlag i direktiver fra EU, men tanken har faktisk rod i gammel dansk andelsbevægelse. Verdens første andelsmejeri blev faktisk stiftet i 1882 ved Varde.
Årene 1886-89 var omfattet af en dansk "mejerifeber". Alene i 1888 blev 244 andelsmejerier stiftet.
Den grønne omstilling er i gang i vores landskaber. Der kæmpes om landskab og lodsejernes jord til solceller, vindmøller eller biogas. Fra gård til gård. Forenklet ligner det ofte brætspillet Matador.
Ikke som byggematador med opkøb af grunde til huse og hoteller, men som energimatador, der til markedspris sælger eller lagrer elektricitet fra vindmøller og solceller på jord.
Matador ender med én vinder. Og det er ikke fællesskabet. Men på vand- og varmeforsyningsområdet, der hviler i sig selv, er matadoren erstattet af kommunen som det finansielle grundlag til fælles fordele.
Finansiering til forsyning optages med en kommunegaranti. Med elforsyningsloven kan kommuner stille garanti for elforsyning i energifællesskaber.
ENERGISAMFUND arbejder for, at kommuner og lokalsamfund samarbejder om udvikling af grønne energiløsninger. Gerne i større fællesskaber med deltagelse af flere kommuner og erhvervsvirksomheder.
Ambitionen er en dansk "energifeber" i erhvervsenergifællesskaber eller tværkommunale energifællesskaber, der på privatretligt grundlag indgår aftaler, udvikler, ejer, producerer, lagrer og deler energi, lokalt.
Udover lokale erhvervsvirksomheder kan lodsejere, landbrug og borgere også være med. Og sammen med kommuner kan de samle sig om deling af energi- og systemløsninger til kostpris.
Derfor deler ENERGISAMFUND information og viden om kommuners mulighed for at deltage i energifællesskaber, hvor flere gevinster forbliver i de lokalsamfund, som giver plads til den grønne energiomstilling. I byer, landskaber og landsbysamfund.
Folkekirken kan som Danmarks 3. største jordejer udleje kirkens jorder til energifællesskaber til udvikling af sognets grønne omstilling. I mange kommuner ligger Fokekirkens og kommunens jorder side om side. Og med Folkekirkens nye GIS-kort kan kommuner nemt identificere brugbare arealer til lokal energiomstilling.
Kommuner har som planmyndighed de rette forudsætninger for at deltage i energifællesskaber. For kommuner kan eje og stille garanti til grønne energiaktiviteter.
Siden 1. juli 2024 har kommuner haft pligt til at indberette oplysninger om, hvilke lokale gevinster, der har været lagt vægt på ved kommunal behandling af ansøgning om vedvarende energi. Opstillers og kommuners indberetningspligt fremgår af deludtræk.
ENERGISAMFUND.dk lanceres i forbindelse med en informationskampagne, støttet af Energistyrelsen, om kommuners mulighed for at deltage i energisamfund til udvikling af vedvarende energi- og systemløsninger med lokal beskæftigelse og erhvervsdeltagelse.
Flere energifællesskaber er under udvikling. Inden for solenergi har 12 hovedstadskommuner igangsat et tværkommunalt samarbejde. Med stiftelsen af Fælledby Energifællesskab har Danmark i maj 2025 fået sit første energifællesskab, der dækker en hel bydel.
Senest har en kreds af kommunale erhvervsområder, foreninger og organisationer etableret Alliancen for Energifællesskaber i Danske Erhvervsområder (AEDE) med det formål at fremme energifællesskaber i danske erhvervsområder.
Kontakt os for mere information om energisamfund.
