ENERGISAMFUND
- er en ny bevægelse, hvor kommuner deltager i grøn energiomstilling.
Kommuner kan deltage i
grøn energi med fællesskabsfordele for lokalsamfund.
Vi samler landets kommuner om vedvarende energiløsninger - i bedre lokal balance - i ENERGISAMFUND.
Og du og din kommune kan være med.
Du kan gratis tilmelde
din kommune og modtage information om lokal deltagelse.
Energistyrelsen støtter oplysningsarbejdet.
Kontakt os
og du vil modtage mere information om, hvordan du, din kommune eller dit sogn kan deltage i grøn energiomstilling med fællesskabsfordele til gavn for dit lokalsamfund.
Hvad er et energifællesskab ?
Hvad er formålet med et energifællesskab ?
Et energifællesskab har til formål at forfølge miljømæssige (herunder landskabsfaglige), økonomiske eller sociale fællesskabsfordele til lokalsamfund frem for fortjeneste alene. Det er grøn energiomstilling i lokal balance.
Vedvarende energianlæg er ofte udviklet til at blive videresolgt til bagvedliggende investorer. Det betyder, at gevinster fra grøn energiomstilling ikke altid deles med lokalsamfund og kommuner.
Grøn energi uden lokal forankring mister ofte folkelig og kommunal opbakning. Det er lovligt for et kommunalt selvstyre at fortryde, jf. højesteretsdom U2000.1366H.
Hvad er en elkunde og hvad kan energifællesskaber beskæftige sig med ?
Alle elkunder er omfattet af det frie valg af elleverandør. Derfor kan en elkunde frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Når elkunder i egenskab af deltager i et energifællesskab får leveret ét elprodukt af én bestemt elhandelsvirksomhed, er dette udtryk for, at elkunden har gjort brug af sit frie valg.
Et energifællesskab kan, inden for fællesskabet via det kollektive elnet, foranstalte deling af elektricitet, der produceres både af fællesskabet selv eller af fællesskabets deltagerkreds.
Inden for fællesskabets vedtægter kan billig grøn strøm produceres, lagres og forbruges internt til kostpris eller handles eksternt til markedspris. Omfanget af energifællesskabers aktiviteter afhænger i lighed med anden forsyning af den kommunale sikkerhed samt lokalsamfundets behov for at dele:
- energiproduktion, levering og aggregering til forbrug,
- lagring af energi i batteri til balance af energinettet og til senere forbrug,
- ydelser med lade-punkter til opladning af alle former for elektriske køretøjer,
- eller andre energiydelser, såsom eksempelvis varme, som ikke er elektricitet.
Tilmeld
og modtag information om, hvordan du eller din kommune kan blive deltager i grøn energiomstilling med fællesskabsfordele til gavn for dit lokalsamfund.
Hvordan bliver kommuner grønne og erhvervsvenlige?
Kommuner bliver grønne, når vedvarende energi står i kommunen eller når de ejer grøn energi i andre kommuner. Hvor strømmen forbruges spiller ingen rolle i forhold til om en kommune er grøn.
Men for erhvervsvirksomheder spiller energiforbruget en rolle for deres klimaaftryk. Og for deres konkurrenceevne. Derfor stiller store virksomheder ofte krav til deres underleverandører, som ofte er de små og mellemstore virksomheder (SMV), om at være grønne.
At være grøn betyder at udlede, så lidt som muligt. Fra egen drift (scope 1), energi (scope 2), leverandører og afledt hos andre (scope 3).
Erhvervsvenlige kommuner kan derved medvirke til at begrænse klima- og energiaftryk via deltagelse i grøn energi og lagring (scope 2). Ikke af hensyn til kommunen selv, men af hensyn til beskæftigelsen i hele kommunen.
Derfor er den grønne energiomstilling anledningen til at blive varig energineutral og konkurrencedygtig - med egen grønne energi. At være selvforsynende betyder ikke, at man skal opbygge eller afholde alle investeringer selv. I et energifællesskab med kommunal deltagelse kan finansiering, stordriftsfordele og fællesskabsfordele deles - i en eller flere kommuner.
Elforsyning er en kommunal opgave i særlovgivning. Og derved er det et kommunalpolitisk valg om en kommune skal udøve erhvervsfremme med henblik på lave klima- og energiaftryk i et større perspektiv. Eller om ambitionen er fokus på jobs i opstillers energipark med evt. lagring (PtX).
Hvordan opnår energifællesskaber nedsat tarif ved lokal distribution af elektricitet ?
Et energifællesskab kan ikke eje, etablere, købe eller leje distributionsnet, men elnetselskaber forventes på sigt at tilbyde en nedsat lokal kollektiv tarifering til energifællesskaber.
Cerius-Radius, der er Danmarks største elnetselskab, arbejder pt. på en metode som Forsyningstilsynet forventes at godkende i løbet af 2025.
Hvordan kan grøn energiomstilling organiseres og administreres ?
Et energifællesskab kan stiftes af minimum to (juridiske) personer og drives som en forening, et interessentskab, andelsselskab eller kapitalselskab.
Derfor kan flere kommuner deltage i samme energifællesskab med et begrænset ansvar. Det agile er et anpartsselskab (ApS) stiftet af to kommuner. Andre ser fordele ved en formuebeskatning i et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.).
Udvides deltagerkredsen kan energifællesskaber, med en vurderingsberetning, omdannes fra et kapitalselskab (ApS eller A/S) til et andelsselskab (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Ved omdannelse kan oprindelige kapitalejere vælge at selskabet indløser deres andele. Omdannelse kan ske uden virksomhedsophør, omdannelsesplan samt samtykke fra kreditor.
Energifællesskaber kan administreres af kommunale eller lokale forsyningsvirksomheder. Energinets energidelingsværktøj forventes at kunne anvendes af energifællesskaber.
Om os og vores arv
Ambitionen bag ENERGISAMFUND er at samle landets kommuner og lokalsamfund om en grøn energiomstilling, i bedre lokal balance, med fællesskabsfordele. Fordele som vi i dag kender fra andre forsyningsområder med et lokalt og kommunalt medejerskab.
Adgang til fælleseje af vedvarende energi har grundlag i direktiver fra EU, men tanken har faktisk rod i gammel dansk andelsbevægelse. Verdens første andelsmejeri blev faktisk stiftet i 1882 ved Varde.
Årene 1886-89 var omfattet af en dansk "mejerifeber". Alene i 1888 blev 244 andelsmejerier stiftet.
Den grønne energiomstilling er i gang i vores landskaber. Der er kamp om landskabet og lodsejernes jord til solceller, vindmøller eller biogas. Fra gård til gård. Forenklet ligner det brætspillet Matador.
Ikke som byggematador med opkøb af grunde til hoteller og huse, men som energimatador, der til markedspris sælger eller lagrer (PtX) elektricitet fra vindmøller og solceller på jord. PtX sænker udbuddet af el og hæver markedsprisen.
Matador ender med én vinder. Og det er ikke fællesskabet. Men på vand- og varmeforsyningsområdet, der må hvile i sig selv, er matadoren erstattet af kommuner som det finansielle grundlag til fællesskabsfordele.
Finansiering til forsyning optages med en kommunegaranti. Kommuner kan også stille garanti for elforsyning og til energiaktiviteter i energifællesskaber.
I ENERGISAMFUND arbejder vi for, at kommuner samler sig om lokalsamfundets vedvarende energiløsninger. Og gerne i større fællesskaber med deltagelse af flere kommuner.
Vores ambition er en dansk "energifeber" i tværkommunale energifællesskaber, der på privatretligt grundlag indgår aftaler, udvikler, ejer, producerer, lagrer og deler grøn energi til fordel for lokalsamfund.
Lodsejere, landbrug, mindre erhverv og borgere kan også være med. Og sammen med kommuner kan de samle sig om deling af energiløsninger til lav kostpris. Det er grøn omstilling i lokal balance.
Derfor deler vi information og viden om lokale myndigheders mulighed for at deltage i energifællesskaber, hvor flere grønne gevinster forbliver i de lokalsamfund og kommuner, som giver plads til vores grønne energiomstilling.
Fra 1. juli 2024 skal kommuner indberette oplysninger om, hvilke lokale gevinster, der har været lagt vægt på ved behandling af opstillers ansøgning om vedvarende energi. Opstillers og kommuners indberetningspligt fremgår af deludtræk.
ENERGISAMFUND.dk lanceres i forbindelse med en informationskampagne, støttet af Energistyrelsen, om energifællesskaber med deltagelse af lokale myndigheder i udvikling af vedvarende energi, i sogne og kommuner.
I mange kommuner ligger kirkens og kommunens jorder side om side. Kommuner har som planmyndighed de rette forudsætninger for at deltage i energifællesskaber. For de kan eje og stille garanti til energiaktivitet. Og med Folkekirkens nye GIS-kort kan kommuner nemt identificere egede arealer til vedvarende energi- og systemløsninger i lokalsamfund.
Folkekirkens 1.561 lokale menighedsråd kan som Danmarks 3. største jordejer udleje kirkens jorder til energifællesskaber til udvikling af sognets grønne løsninger.
Flere energifællesskaber er under udvikling. Og inden for solenergi har 12 hovedstadskommuner igangsat et tværkommunalt samarbejde. Ideen med et fælles selskab er at udnytte viden på tværs og opnå stordriftsfordele. Kontakt os for mere information.
